Materialer

Aluminium, kobber og zink

Vi er eksperter i udførelse af blikkenslagerarbejde i bl.a. zink, aluminium og kobber – materialer med lang holdbarhed og næsten ingen vedligeholdelse.

Aluminium

Aluminium er lige så velegnet som zink og kobber til tag og facade – og specielt de farvede aluminiumsplader giver mange muligheder. Pladerne fås i op til 40 forskellige farver og kan derfor let indpasses i eksisterende byggeri: fra beboelse til industribyggeri, fra kirketårne til haller.

Aluminium er let og nemt at forme, så det også kan bruges til mere komplicerede opgaver. Det har en lang holdbarhed og kræver næsten ingen vedligeholdelse – snavs fjernes let med neutrale rengøringsmidler.

Brugte aluminiumsprodukter bliver ikke til affald, men kan genbruges igen og igen. Genanvendelse sparer op til 95 % energi i forhold til første fremstilling, og for byggeprodukter er genbrugsraten næsten 85 %.

Kobber

Kobber er som zink et smukt og levende materiale, der klæder både sten, træ og beton og skifter farve alt efter årstiden og solens hældning. Da der ikke kan gro mos og alger på et kobbertag, kræver det ingen vedligeholdelse.

Med tiden overtrækkes kobberet af et beskyttende lag – ir – som i modsætning til rust beskytter mod yderligere korrosion og giver den karakteristiske grønlige overflade.

Et kobbertag er en eksklusiv løsning, men med en levetid på normalt 75–100 år næsten uden vedligeholdelse er det en god langsigtet investering. Kobber bruges også til tagrender og inddækninger af skorstene, sternbrædder, kviste og murværk.

Zink

Zink er et smukt og fleksibelt materiale, som er blevet anvendt i Danmark inden for blikkenslagerfaget siden 1700-tallet. Det er et levende materiale, der klæder både sten, træ og beton. Den smukke patina giver et unikt tag, der bliver smukkere, som årene går.

I kraft af sin formbarhed kan zink klare stort set alle taghældninger – der anbefales dog mindst 5 graders hældning. Det er optimalt til buede tage og andre faconer. Da der ikke kan gro mos og alger på et zinktag, kræver det ingen vedligeholdelse.

Zink er et af de mest miljøvenlige byggematerialer. Det er et grundstof – 100 % genanvendeligt og ugiftigt – og danner sin egen naturlige beskyttelse. Efter 1–5 år antager zinken naturligt en gråblå farve. Zink kan også fås forpatineret, så den gråblå farve er der fra starten.

Vedligeholdelse og opbevaring af zink

Information af vedligeholdelse og opbevaring af zink.

Også forpatineret zink skifter udseende

Forpatineret eller kemisk patineret zink, som det også kaldes, resulterer ikke over tid i en fuldstændig farvestabil overflade. I begyndelsen er den forpatinerede zink altid meget ensartet at se på, men forpatineringen vil på grund af vejrliget blive nedbrudt og gradvist erstattet af zinkens naturlige og skiftende matgrå udtryk.

Aggressive miljøer

Forpatineringen giver mulighed for at opnå overflader, der fra starten har den ønskede farve og det ønskede udseende. Men man bør være opmærksom på, at forpatineringen med et udseende, der afviger meget fra den naturlige patinering, vil undergå væsentlige ændringer, når zinkoverfladen korroderer og den naturlige patina opnås.
Korrosionen vil forløbe hurtigst i by- og industriområder med høj luftforurening, i saltholdig luft ved især vestvendte kyster og langs stærkt trafikerede veje, der vintersaltes – og de synlige ændringer i patineringslag vil i disse miljøer optræde i løbet af få år.

Information til kunderne

Man regner normalt med, at zinkplader, som anvendes i byggeriet, er vedligeholdelsesfri, men hvis en kunde ønsker, at overfladerne i videst muligt omfang bevarer et ensartet udseende, bør der rengøres fra tid til anden.
Både forpatinerede og naturligt patinerede zinkoverflader, som sidder regnbeskyttede, kan efterhånden få et hvidligt udseende af zinkkorrosionsprodukter på grund af manglende afvasking af regn.
I stedet kan afvaskningen foretages med lunkent vand samt en stiv børste. Korrosionen vil også være forøget på snavsede overflader – jord, sand f.eks. – og her vil afvaskning med vand tilsvarende nedsætte korrosionsrisikoen.

Opbevaring og montering

Opsættes tagrender og zinkprofiler ikke udmiddelbart efter afhentning/levering, er det vigtig at disse opbevares korrekt, indtil selve montagen finder sted.
Zink skal opbevares tørt og ventileret over dugpunktet (ca 16 *C) inden montage for at mindske risikoen for dannelse af hvidrust, forårsaget af kondensvand.
Er dette ikke muligt, opbevares det et tørt sted i lodret position og uden fysisk kontakt med hinanden.

Ring eller skriv til os

– vi er altid klar til at hjælpe.

Tak for din henvendelse! Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Beklager, noget gik galt. Prøv igen eller ring på 86 69 00 60.
Kontoret
86 69 00 60
Jan Nielsen
24 40 26 60
Palle Olesen
40 31 28 42